Mozart: Cosi fan tutte

De elskendes skole

D. 1., 7. og 8. august 2015 kl. 20

  • Følg med i hvad der sker i Opera Hedeland



Praktisk

Begyndelsen af august er statistisk set stabil og varm. Vær alligevel forberedt på skiftende vejr

De danske sommeraftener kan byde på både temperaturfald og fugt – uanset om det om dagen har været tørt og varmt. Husk derfor påklædning, der er afpasset vejret på spilledagen. På www.dmi.dk kan du se vejret for Hedelandsområdet.

Aflysning på grund af vejret sker yderst sjældent, og kun hvis det er strengt nødvendigt. Ved aflysning refunderes den fulde billetpris, på nær billetnets gebyr.

Når amfiteatret åbner, er der opstillet moderne, komfortable klapstole på alle pladser. Du kan leje tæpper og siddepuder på stedet for rimelige penge eller medbringe dit eget tæppe.

Når publikum forlader teatret er det vigtigt ikke at forsøge at forcere græsskråningerne, da de er glatte af aftenens dug og kan udgøre en sikkerhedsrisiko.

Vi opfordrer desuden til at man opsamler eget affald omkring ens plads og afleverer det enten til de frivillige eller selv lægger det i de opstillede affaldscontainere ved udgangene.

Kommer du i bil?

Ved ankomst i bil beder vi om at bilisterne følger anvisningerne fra de frivillige og beredskabskorpset, der har ansvaret for afvikling af den kørende trafik.

Efter aftenens forestilling, hvor mørket er faldet på, er det ekstra vigtigt at følge anvisningerne fra de, der dirigerer trafikken. De har det fornødne overblik og erfaring med opgaven. Erfaringsmæssigt tager det omkring 45 minutter af få tømt p-pladserne.

Det er en fordel at bilisterne giver hinanden plads, og iagttager en trafikkultur hvor man ved sammenfletning gør det i en rytme, hvor bilist fra kø 1 fletter ind, mens bagvedkørende gør ophold for at give plads til bilist fra kø 2, og så videre. Dette giver den mest effektive afvikling og samtidig god fornemmelse af hvorledes systemet fungerer

I højremenuen kan du læse mere om de praktiske forhold, der gør sig gældende i Hedeland, og under punktet Vejret og forestillingen, beskrives de regler der gælder, hvis vejret driller.

  • Følg med i hvad der sker i Opera Hedeland