Mozart: Cosi fan tutte

De elskendes skole

D. 1., 7. og 8. august 2015 kl. 20

  • Følg med i hvad der sker i Opera Hedeland



Stjerner til Troubaduren

 

Fredag 1. august var der premiere på Opera Hedelands Troubaduren, og den blev godt modtaget af anmelderne.

Børsens mangeårige anmelder, Gregers Dirckinck-Holmfeld, giver Troubaduren fem stjerner og kalder oplevelsen ”grandios”. Gregers Dirckinck-Holmfeld roser blandt andet forestillingen for
”en stribe fortræffelige sanglige præstationer, både af kor og solister”. Han fremhæver operaen for ”store øjeblikke i opsætningen, hvor billeder og situationer er af forbløffende virkning.” Anmelderen kalder de tre hovedsolister ”betydelige” og roser især den russiske mezzosopran Olesya Petrova for at have et ”prægtigt greb om sigøjner-Azucena.”

Berlingske Tidende er enig i at sangerpræstationerne er glimrende og giver Troubaduren fire stjerner. Særligt bliver Opera Hedeland rost for Wang Xiaoyings kinesiske greb, som giver et nyt bud på Verdis opera, uden dog at overdøve den. Det medfører stor originalitet, måske den største originalitet i Opera Hedelands historie, skriver Berlingskes anmelder Søren Schausser.

Skånska Dagbladets anmelder Lars-Erik Larsson, er også begejstret for årets opsætning og de unikke rammer som gør Opera Hedeland til noget helt specielt. Han slutter sin anmeldelse med følgende: “Det virker som om Opera Hedeland går fra klarhed til klarhed, for hvert år højnes kvaliteten. Og til de fine opsætninger skal man lægge den oplevelse, som naturen ved Hedehusene giver. Det er en meget speciel måde at nyde opera, som klart belønner anstrengelserne ved at tage dertil.”

Se de mange flotte billeder fra premieren her

Se flere omtaler og anmeldelser her:

Gregers Dirckinck-Holmfeld

Berlingske Tidende

Skånska Dagbladet

Lokalavisen Taastrup

Vestegnen